Kortvarig stress er en naturlig tilstand, som er helt ok. Men stress bliver et problem, når den fortsætter over længere tid, og når du ikke længere finder glæden i det, du laver. Uhensigtsmæssig stress er en konstant følelse af, at du ikke når det, du vil/skal på en tilfredsstillende måde.

Hvis ikke du stopper op i tide og lytter til din krop, kan stress udvikle sig til angst og depression. Depression er en følelse af tomhed, tristhed, ked af det hed og opgivelse. Angst er en kropslig reaktion, som giver svedige håndflader, hjertebanken, svimmelhed og trykken for brystet. Har du en gang haft en depression, er der en stor sandsynlighed for, at du kan få det igen. Derfor er det vigtigt, at du finder frem til de faktorer, der udløser din stress.

Stress giver negative tanker, som ” jeg er ikke god nok”, “jeg må ikke sige fra”, “jeg må ikke være ked at det” og en følelse af usikkerhed. Disse negative tanker er meget ofte opvækstrelateret, men kan også komme i forbindelse med andre pressede situationer, som f.eks skilsmisse eller højt arbejdspres.

Når du kommer til mig, vil vi sammen undersøge, hvilke faktorer der udløser din stress, og hvilke negative tanker der styrer din måde at være i verden på. Derefter vil jeg hjælpe dig med at få en insigt og forståelse af, hvorfor du tænker, føler og handler på den måde, du gør, for til slut at give dig nogle nye handlestrategier, som fremover vil give dig en større kropsbevidsthed, styrke din tro på dig selv og give dig en større livskvalitet.

Jeg har ingen ventetid - også mulighed for aftenkonsultation